Der kan opstå mange forskellige situationer, hvor der er behov for at låne nogle penge. Det kan være en uforudset udgift, der kan vælte dit budget fuldstændig. Der kan dog også være lykkelige omstændigheder, fx hvis der er en familieforøgelse på vej, og der er behov for en større bolig. Dette vil typisk også kræve et lån.
Uanset hvilken situation du står i, kan der fra tid til anden være brug for at låne nogle penge. Er du i den uheldige situation, at du er registreret i RKI, kan det dog blive meget svært at låne penge. Det er nemlig et krav ved langt de fleste låneudbydere, at du ikke er registreret i RKI. Du kan i dette indlæg læse alt det, du skal vide, når du ønsker at tage et lån, men er registreret i RKI.
Hvad er RKI, og hvornår bliver du registreret i RKI?
RKI står for Ribers Kredit Information. Det er her dårlige betalere registreres. Mange virksomheder benytter RKI, når de skal have nye kunder. Står du i RKI, kan du derfor risikere at blive afvist af virksomheder, hvor du ønsker kredit, afbetaling, et lån eller lignende. RKI er derfor et sted, du for alt i verden ikke ønsker at ende. RKI er blot ét register i Danmark over dårlige betalere. Der findes også Debitor Registret, som fungerer på samme måde som RKI.
Det er ikke helt tilfældigt, hvordan du ender i RKI – eller Debitor Registret for den sags skyld. Der er helt klare regler for, hvornår du ender i RKI. Det er kun personer over 18 år, der kan ende i RKI. Det hænger sammen med, at du ofte skal være 18 år for at kunne indgå en aftale, der omhandler kredit, afbetaling og lån. Det kan også være abonnementsaftaler, hvor der skal betales et beløb hver måned. I dette tilfælde skal der alternativt være givet samtykke fra forældrene eller skal være registreret i forældrenes navn.
For at havne i RKI skal der være nogle regninger, du ikke har betalt. Det er det, der definerer en dårlig betaler. Der skal dog være sendt rykkere til dig om, at du ikke har betalt din regning. Der er helt specifikke regler for, hvor mange rykkere du skal have, og med hvor stort et mellemrum de må sendes til dig. Der skal sendes tre rykkere til dig, før du kan blive registreret i RKI, og disse skal være skriftlige. En rykker er en påmindelse fra virksomhedens side om, at du ikke har betalt din regning, hvilket du skal gøre snarest muligt – typisk inden for ti dage. Der skal være minimum ti dages mellemrum imellem, at der sendes rykkere til dig.
I de første to rykkere må virksomheden ikke varsle om, at de indberetter dig til RKI, hvis du ikke betaler. Det er kun i den tredje rykker, de må varsle, at de indberetter dig til RKI som en dårlig betaler. Når du modtager en rykker, skal du også være opmærksom på, at der i langt de fleste tilfælde vil blive pålagt et rykkergebyr, som du skal betale. Når du at få tre rykkere, skal du betale tre rykkergebyrer. Rykkergebyret afhænger af den enkelte virksomhed, og om det er en privat eller offentlig virksomhed.
Er det en privat virksomhed, du skylder penge til, er der ikke et krav om, hvor stor din ubetalte regning skal være, før du kan blive registreret i RKI. Du kan derfor være uheldig, at et lille uskyldigt beløb kan sende dig i RKI, hvis du ikke får betalt din regning, efter du har modtaget tre rykkere. Er det i stedet en offentlig virksomhed, du skylder penge til, skal regningen minimum være på 7.500 kr., før du kan blive registreret i RKI.
Hvis du skulle blive registreret i RKI, er der forskellige måder, du kan blive registreret på. Der er både et åbent og lukket register. Om du havner i det ene eller det andet register, afhænger af, hvor mange penge du skylder i forbindelse med den ubetalte regning. Skylder du 200-1.000 kr., vil du blive registreret i et lukket register i RKI. I dette register vil dine oplysninger ikke være offentligt tilgængelige, men du vil stadig være registreret. Skylder du over 1.000 kr., bliver du registreret i det åbne register i RKI. Her kan medlemmer af RKI-ordningen se, at du er registreret som en dårlig betaler. Du kan kun blive registreret i Debitor Registret, hvis du skylder mere end 1.000 kr.
Du vil altid få meddelelse om, at du er blevet registreret i RKI. Skulle du alligevel være i tvivl, om du skulle være registreret i RKI, kan du nemt finde ud af det.
Se, om du er registreret i RKI her
Se, om du er registreret i Debitor Registret her
Derfor er det svært at få et lån, hvis du er registreret i RKI
Når du er registreret i RKI (eller Debitor Registret), står du anført som en dårlig betaler. Det giver en indikation af, at du ikke betaler dine regninger. Fra en virksomheds synspunkt er du umiddelbart ikke en særlig attraktiv kunde. Du kan blive et dyrt bekendtskab, hvis du modtager et produkt eller en ydelse, som du i sidste ende ikke betaler for. Det vil virksomhederne gerne undgå.
Skal du have et lån, vil låneudbyderen i langt de fleste tilfælde undersøge, om du er registreret i RKI. Er du registreret i RKI, har låneudbyderne ret til at afvise dig, da du er anført som en dårlig betaler. Det kan have store konsekvenser for din økonomi, hvis du virkelig har brug for et lån, men du ikke har mulighed for det pga. din registrering i RKI.
På den anden side kan det også give dig mulighed for at komme ud af gældsspiralen, hvis der ikke er nogen, der vil låne penge til dig eller give dig kredit. Det kan tvinge dig til at få styr på din økonomi. Det kan dog være en smule krævende.
Her kan du låne, selvom du er registreret i RKI
Har du virkelig brug for at låne penge, og er du fortsat registreret i RKI, bliver det svært at finde en låneudbyder, der vil yde dig et lån. Det er dog ikke ensbetydende med, at det er umuligt. Der er få muligheder for dig, selvom du er registreret i RKI. Du skal dog træde varsomt, når du bevæger dig ud på lånemarkedet.
Flere online låneudbydere er begyndt at tilbyde lån, selvom du er registreret i RKI. Det kan dog betyde, at det bliver et rigtig dyrt lån. Låneudbyderne løber en større risiko ved at tilbyde dig et lån sammenlignet med en, der ikke er registreret i RKI. Det indebærer ofte en betydelig høj rente, der er med til at give dig et meget dyrt lån. Det er derfor vigtigt, at du nøje overvejer, hvor du vil låne pengene, og hvilke omkostninger der er forbundet med lånet.
Bankerne vil typisk ikke låne dig penge, fordi der ikke er nogen sikkerhed for, at de får pengene igen. Der er dog andre muligheder. En mulighed kan være at tage et kautionistlån.
Når du vælger et kautionistlån, skal du have en kautionist med under armen for at kunne få lånet. En kautionist er en, der stiller sikkerhed for lånet. Det vil sige, at vedkommende siger ja til at betale, hvis du ikke er i stand til. Ligesom at din økonomi vil blive tjekket, vil din kautionists økonomi også blive tjekket. Det er for at sikre, at kautionisten faktisk er i stand til at træde til med betalingerne, hvis du pludselig ikke skulle være det. Derudover må din kautionist ikke være registreret i RKI eller lignende register.
Når du skal finde en kautionist, vil det typisk være en, du kender forholdsvis godt. Det kan være en i familien, en god ven eller en kollega, der stoler på, at du kan betale pengene tilbage, så de ikke pludselig hænger på regningen. Ud over at der er det økonomiske aspekt, der skal være opfyldt for kautionisten, er der også andre betingelser for at vedkommende kan blive godkendt som din kautionist. Kautionisten skal være boligejer. Dette er en måde at sikre, at kautionisten har nogle aktiver, der kan udgøre en sikkerhed for, at pengene bliver betalt, hvis du ikke betaler ydelserne på lånet. En anden betingelse er, at kautionisten skal være 18 til 75 år, når lånet optages.
Hvis du ønsker at få et kautionistlån, er det forholdsvis lige til. Det hele foregår online, og du behøver ikke en masse bøvl med papirer og dokumenter frem og tilbage. Du skal blot lave en ansøgning online, hvor det bliver undersøgt, om du har mulighed for at låne penge. Først derefter bliver din kautionist kontaktet. Vedkommende skal også udfylde nogle forskellige oplysninger, hvor det vurderes, om vedkommende lever op til betingelserne for at kunne kautionere for dig.
Når både dig og din kautionist er blevet godkendt, vil der i mange tilfælde blive foretaget et opkald til jer. Dette er blot for at sikre, at alt er, som det skal være. Når alt er på plads, kan du få udbetalt dit lån, hvilket vil ske inden for 24 timer. Du skal dog være opmærksom på, at lånet vil blive udbetalt til din kautionists konto. Dette er for at sikre mod svindel. I låneperioden vil det både være dig og din kautionist, der bliver opdateret på, hvordan det går med lånet, og hvis der evt. skulle gå noget galt.
Hvis du ikke har problemer med at betale lånet tilbage, vil kautionistens rolle blot være en formalitet. Hvis du virkelig har brug for at låne penge, kan dette være en god løsning på trods af din registrering i RKI.
Den bedste løsning er at komme ud af RKI
Selvom der er lånealternativer, når du står i RKI, er der dog en bedre og mere fordelagtig løsning for dig. Det allerbedste vil selvfølgelig være, at du kommer ud af RKI. Nu tænker du måske, at det lyder kompliceret og svært. Det behøver det dog ikke at være. Hvis du ønsker at få slettet din registrering i RKI, er der flere muligheder. Den første og mest oplagte mulighed er, at du betaler din gæld. Ønsker du at komme ud af RKI ved at betale din gæld, skal du først finde ud af, hvilken virksomhed du skylder penge til.
Find ud af, hvem der har registreret dig i RKI
I RKI-registeret er det ikke oplyst, hvor meget du egentlig skylder til virksomheden eller evt. til flere virksomheder. Du kan sagtens være registreret i RKI flere gange, hvis du skylder penge til forskellige virksomheder eller i forbindelse med forskellige sager inden for den samme virksomhed. Når du har styr på, hvilken eller hvilke virksomheder du skylder penge, skal du kontakte dem. De kan oplyse dig om, hvor meget du skylder til dem. Hvis du betaler det pågældende beløb, vil du blive slettet fra RKI, og du vil ikke længere være registreret som en dårlig betaler.
Hvis du skylder et større beløb til en eller flere virksomheder, kan det være svært at betale det hele på én gang. Her kan det være en idé at prøve at forhandle med virksomhederne. Det betyder ikke nødvendigvis, at de skal nedskrive gælden, men I kan i fællesskab prøve at finde frem til en afdragsordning. Med denne løsning vil din økonomi stadig kunne hænge sammen, uden du ender med at blive registreret i RKI igen, fordi der er nogle andre regninger, du ikke betaler, fordi du har brugt pengene på gammel gæld.
Det frarådes på det kraftigste, at du stifter ny gæld for at kunne betale den gæld, der gjorde, du endte i RKI. Det vil blot skabe en ond cirkel, som du ikke kan komme ud af. Du vil aldrig få noget godt ud af at betale gammel gæld med nystiftet gæld. Hvis du gør dette, vil der være stor sandsynlighed for, at du ender i RKI igen. Det vil du selvfølgelig gerne undgå, da det kan påvirke dine muligheder for at få et lån i banken til fx hus eller bil. Hvis du stifter ny gæld for at betale din gamle gæld, vil det typisk være til særdeles ikke-favorable renter og yderligere omkostninger og gebyrer. Det vil alt andet lige blive en dyr løsning for dig.
Det anbefales derfor, at du i stedet prøver at forhandle dig frem til en afbetalingsordning med virksomheden. De fleste virksomheder har en tendens til at være åbne over for en afbetalingsløsning, da dette kan være en mulighed for dem for at få pengene tilbage. Det vil derfor være den bedst mulige løsning for dig, hvis du ikke har mulighed for at betale hele beløbet tilbage på én gang.
Der findes en anden måde at komme ud af RKI på, det er dog en mere langsigtet løsning, som i bund og grund ikke løser dine økonomiske udfordringer. Har du ikke alt for travlt med at komme ud af RKI, kan du blot sætte dig til at vente. Når du har været registreret i RKI i fem år, vil din registrering blive slettet. Det betyder dog ikke, at din gæld også bliver slettet. Du vil stadig skylde pengene, men du vil ikke længere være registreret som en dårlig betaler, når der er gået fem år fra registreringen.
Du skal dog være opmærksom på, at dette kun gælder for den enkelte registrering. Er du registreret flere gange i RKI af flere omgange, vil de ikke blive slettet på én gang. Når der er gået fem år for en pågældende sag, hvor du ikke har betalt din regning, vil denne blive slettet. Har du andre sager, hvor der er gået under fem år, fra de er blevet registreret i RKI, vil disse blive stående, og du vil derfor fortsat være registreret i RKI. Der kan derfor gå mere end fem år, før du bliver slettet fra RKI, hvis du har flere gældssager, hvor du ikke har betalt din regning.
Dette er ikke en særlig god løsning, da det principielt ikke løser problemet. Du vil jo stadig have en gæld til en eller flere virksomheder. Den bedste løsning vil altid være at betale det, du skylder (evt. ved hjælp af en afbetalingsløsning), hvis du ønsker at komme ud af RKI og dermed få vendt skuden.